Interview med Steven Hetcher
Google Books med juridiske briller
Google Books er et af den digitale tidsalders mest monumentale livtag med ophavsretten.
Der er flere udfordringer, når man sætter sig for at kopiere og digitalisere alle bøger i hele verden. De første og måske mest indlysende er de rent praktiske: Hvordan gør man det, og hvor lang tid tager det?
Det sidste besluttede Google-grundlægger Larry Page sig for at undersøge en dag i 2002, og han kastede sig sammen med en assistent over at kopiere en bog på 300 sider. Det tog over 40 minutter at komme igennem denne ene bog, og det stod hurtigt klart, at der måtte maskinel hjælp til at komme igennem millioner af bøger, hvis det skulle ske inden for en overskuelig fremtid.
Når Google i dag kopierer og digitaliserer bøger fra biblioteker verden over, sker det derfor med særligt udviklede kameraer, der kan affotografere over 1000 sider i timen og samtidig kompensere for bøgernes krumning, hvorefter et bogstavgenkendelsesprogram (Optical Character Recognition) digitaliserer indholdet.
Ifølge Googles egne overslag er der i dag omkring 130 millioner unikke bogtitler i verden, og Google har indtil nu digitaliseret godt en tiendedel af dem. Og det bringer os til det andet og måske knap så nærliggende spørgsmål: Hvad med ophavsretten? Hvordan sikrer man sig tilladelse fra hver enkelt rettighedshaver, når man går i gang med så kæmpemæssigt et projekt?
I Googles tilfælde har man valgt den bløde tilgang. I første omgang har man digitaliseret bøger, der er så gamle, at de ikke længere er omfattet af ophavsretten. I andre tilfælde har man indgået aftaler med forlag, så man har sikret rettighederne til at digitalisere bøger, der stadig er kommercielt tilgængelige. En meget stor del af bøgerne er imidlertid det, man kalder ”forældreløse” – altså bøger, som principielt stadig er omfattet af loven om ophavsret, men hvor det er uklart, hvem der har rettighederne.
For at undgå en meget langsommelig og grænsende til det praktisk umulige jagt på de enkelte rettighedshavere har Google derfor taget en form for omvendt bevisbyrde i brug. Man digitaliserer som udgangspunkt bøgerne, men hvis rettighedshaver herefter melder sig og protesterer, vil adgangen til den eller de pågældende bøger blive begrænset.
STORM AF KRITIK
I kølvandet på offentliggørelsen af projektet på bogmessen i Frankfurt i 2004 rejste der sig en sand storm af protester. Kritikken af Google gik på, at det officielle formål om at sikre fælles adgang til en verden af viden dækkede over et sekundært formål: at Google ønskede at få kommercielt udbytte af ophavsretsligt beskyttet materiale.
Efter fire års tovtrækkerier indgik internetgiganten dog i 2008 et forlig med Authors Guild og Association of American Publishers, som repræsenterer hhv. de amerikanske forfattere og forlag. Ifølge forliget skal Google betale modparten 125 milloner dollar. Penge, der blandt andet skal gå til kompensation af de berørte rettighedshavere.
Selve denne aftale er dog også omdiskuteret og venter her to år senere stadig på at blive formelt godkendt som juridisk bindende. I ventetiden kværner Googles scannere dog trodsigt af sted med velsignelse fra en række af verdens førende biblioteker, der ser projektet som en unik måde at få aktiveret titusindvis af bøger, der ellers ville stå hengemt og kun være til glæde for en lille håndfuld forskere.