Unge og ophavsretten

 
Hvorfor bryder de unge loven? Se interview med en af dem. De unge stjæler med arme og ben ”De unge stjæler med arme og ben, fra de står op, til de går i seng igen!”
Så kontant ridsede formanden for UBVA, professor Morten Rosenmeier situationen op i sin noget utraditionelle invitation til symposiet ”Skal ophavsretten afskaffes?”

Den almindelige erfaring for enhver med teenage- eller voksne børn er da nok også, at de unge mennesker opvokset i en digital tidsalder har et meget fleksibelt forhold til ophavsretten. Som AC-formand Erik Jylling udtrykker det: ”Der er to slags unge: Dem, der up- og downloader, til de er grønne i hovederne – og dem der ikke kan finde ud af det.”

Men hvis verden er af lave blandt ungdom- men generelt, hvordan ser det så ud blandt unge akademikere? De må trods alt formodes at være bekendt med loven om ophavsret og også have en vis forståelse for nødvendigheden af at beskytte åndens arbejde.

Det spørgsmål satte UBVA sig for at undersøge – en undersøgelse, der nu er resulteret i publikationen ”Unge akademikere og ophavsretten i den digitale tidsalder.” Og svaret er – i korte træk – at unge akademikere ikke er anderledes end unge i almindelighed.

Er de unge fuldstændigt ligeglade med ophavsretten, eller skyldes det blot manglende viden og begrænset tilgængelighed, som har ført de unge på kant ophavsretsloven? Eller måske er de unge bare for dygtige ved computeren.

TAG SELV BORD

Unge akademikere tager for sig af retterne fra hele det digitale tag-selv bord – både når de som privatpersoner downloader materiale til underholdning, og når de arbejder professionelt som forskere, formidlere eller undervisere. Det fortalte cand. polyt. Michael Faursby Ahlers, da han præsenterede undersøgelsen på UBVA-symposiet.

18 af de 25 adspurgte i undersøgelsen tilegner sig enten lejlighedsvis eller fortrinsvis underholdningsfiler ulovligt. Af de sidste 7, som altså er fortrinsvis lovlydige, angiver kun en enkelt moralske årsager som forklaring – resten begrunder deres adfærd med enten manglende interesse eller manglende evner til at downloade ulovligt.

Det er dog ikke fordi de unge er ligeglade med ophavsretten som sådan.

”Hele 92 procent af de adspurgte synes at ophavsretten som udgangspunkt er vigtig og kun 7 procent af dem er ligeglade med, at de bryder loven,” siger Michael Faursby Ahlers.

Samtidig angiver kun 4 procent af de adspurgte, at det er økonomiske motiver, der får dem til at se stort på ophavsretsloven, når de downloader film og spil eller henter illustrationer.

TILGÆNGELIGHED

Hvad er så forklaringen på, at unge, oplyste mennesker således helt bevidst bryder en lov? 
Det handler til dels om tilgængelighed. Internettet giver med få klik mulighed for adgang til en nærmest uendelig mængde data – både i form af information og underholdning. Og når det kommer til underholdning, opfattes mulighederne for lovlige køb ofte så begrænsende, at de i sig selv er en opfordring til misbrug.

Michael Faursby Ahlers bruger som eksempel filmen Ironman 2, som man via nettet kan tilegne sig på tre måder: Køb af en fysisk DVD, som man må vente et antal dage på at få tilsendt; lovlig betalingsdownload med indlejret teknologi, der begrænser mulighederne for kopiering; og endelig ulovlig download, som kan foregå nu og her, er gratis og ikke har indbyggede kopibegrænsninger.

MANGLENDE VIDEN

”Hvilken måde er mest logisk at hente filmen på?” spørger Michael Faursby Ahlers retorisk og kommer med følgende bud på en ophavsret, som kunne være anvendelig i den praktiske digitale virkelighed:

”Ophavsretten skal tilpasses til nettet og være forståelig for alle. Rettighedshaverne skal levere markant bedre tilgængelighed, funktionalitet og udvalg.”

En anden forklaring på lovovertrædelserne – i hvert fald når det gælder de akademisk betingede overtrædelser – er tilsyneladende manglende viden. På spørgsmålet om, hvorvidt man må benytte et billede fundet på nettet i forbindelse med en PowerPoint præsentation svarer 18 procent af de adspurgte, at alt materiale på nettet er til fri afbenyttelse, mens 24 procent mener, at det er tilladt så længe materialet benyttes i forbindelse med undervisning. Kun godt halvdelen, 52 procent, svarer korrekt, at det kræver tilladelse fra rettighedshaveren.

Tilsvarende mener en tredjedel af de adspurgte fejlagtigt, at man som underviser frit og uden at spørge må benytte artikler i forbindelse med e-læring, så længe det foregår i lukkede fora.

Dette sidste forhold kan man muligvis oplyse sig ud af – det eneste man ikke skal fæste lid til, er kontrol, siger Michael Faursby Ahlers. Han hentyder her ikke mindst til den særlige DRM-teknologi (Digital Rights Management), som skal beskytte materiale mod at blive ulovligt kopieret.

”Glem DRM – det er dyrt og det vil ALTID blive brudt. Vi gør det for sjov – ikke for at bryde loven men bare for at vise, at vi er bedre end jer.”